Hjem » Retsforbundet – kort

Retsforbundet – kort

Af Thorkild Sohn

by Redaktør

Retsforbundet er måske ikke så kendt. Derfor prøver jeg her kort at forklare partiets vigtigste grundtanke.
Statens nuværende indtægtsgrundlag. Statens indtægter opkræves i høj grad som skat på arbejde og produktion. Derfor pressen lønnen op – ellers er der for lidt tilbage. Og det fører igen til høje krav på arbejdsmarkedet. De store lønninger skal nemlig modsvares en høj produktivitet. Disse høje krav medfører, at mange ikke kan klare dem. De må så på overførselsindkomst. Og så må skatterne sættes op osv. Altså en slags ond cirkel.

Citat skrives her.
Forfatter

Hvem betaler og hvem går fri?

En murersvend lægger som følge heraf cirka hver anden mursten for staten. Samtidigt indkasseres de natur- og samfundsskabte værdier stort set som skattefri indkomst. Dette kan anskueliggøres således: En husejer i København tjente i 2020 ca. 531.000 kr. på villa på ca. 140 m2 tjener, dvs. næsten 1.500 kr. om dagen.*) Det er meget mere end de ca. 360.000 kr. en murersvend tjener om året. Af disse vil han som nævnt skulle betale ca. halvdelen i skatter, moms, afgifter osv. Hvorimod husejeren i de fleste tilfælde ikke umiddelbart beskattes. Uretfærdigheden heri indses ved fordomsfrit at overveje, om udsagnsordet ”tjener” er lige velanbragt i de to tilfælde.

Hvordan har udviklingen påvirket jordens værdi og lønnen? Danmarks jordværdier var i 1950 på 9,3 mia. kr. og i 2012 på 1.429 mia. kr. Jorden er således steget ca. 150 gange. I samme periode er timelønnen for en faglært arbejder steget fra 3,70 kr. til 180 kr., altså ca. 50 gange. Det viser det uholdbare i fortsat at basere næsten al beskatning på lønnen og virksomhederne (som i parentes bemærket ofte flytter fortjeneste til ”skattely”). Jordværdien, der er et udtryk for de natur- og samfundsskabte fordele, der knytter sig til stedet, stiger i takt med de tekniske fremskridt mere end lønnen. Lønnen spiller nemlig en stedse mindre rolle, efterhånden som robotterne og teknikken tager over. Samtidigt kommer råvarer, samfundsskabt infrastruktur og jordværdier (beliggenhed, beliggenhed) til at spille en større og større rolle i produktionen.

 

Hvordan man kan forbruge uden at yde?

Vi skal også lige have aflivet myten om, at murersvenden ikke påvirkes af, at min friværdi stiger. At jeg har en arbejdsfri, ufortjent friværdiindtægt betyder – alt andet lige – at jeg kan tilegne mig en del af produktionen uden at yde en modsvarende arbejdsindsats. Med andre ord, murersvenden må – i eklatant strid med liberale økonomiske love – bruge en del af sin arbejdstid til at mure ”gratis” for folk, der ikke bidrager til den samlede velstand med nyttigt arbejde i tilsvarende omfang.

 

Er der en mulig løsning?

Løsningen på dette ligger lige for. Som Grundtvig siger det: Et fædrelands folk er dets rette grundejere. De natur- og samfundsskabte værdier finder deres målbare udtryk i jordværdien. Og den værdi er en fælles resurse. Ganske som havet (som i øvrigt i kvoter også uddeles som privatejendom) og luften (som ikke er privatiseret – endnu da). Indkomsten ved disse fælles værdier bør tilfalde fællesskabet som en årlig brugerafgift. Og indkomsten ved kreativitet, arbejde og virksomhed – som ikke er taget fra nogen, når der er betalt for brugen af de fælles resurser – bør tilkomme arbejderen og virksomheden.
Som vi kan sige det med et stærkt forenklet slagord: Send din termin til staten og smid trækprocenten væk. Der er nemlig to sider af Retsforbundets mønt: Afvikling af skatter på nyttig aktivitet og inddragelse af arbejdsfri gevinster skal gå hånd i hånd.

 

Retfærdighed er ikke bare rigtigt – det betaler sig oven i købet

Jo før vi kommer i gang med den her omlægning, jo bedre. Når vi alle sammen er medejere af de fælles værdier som ingen enkeltperson har skabt, så får vi alle et eksistensgrundlag. Kontanthjælp og sociale ydelser bliver delvis overflødige og erstattes af vores retmæssige andelsudbytte som medejere af Danmark. De unge kan komme i en bolig uden at være millionærer. Og arbejde og produktion begynder mere og mere at give udøveren og erhvervslivet det fulde udbytte, når man ikke længere ”straffes” af skattevæsenet for den ”forbrydelse” at lave nyttigt arbejde.

 

Ingen let omlægning

Der er masser af overgangsproblemer. Det skal nævnes, at en sådan omlægning ikke er let. Alle har jo disponeret i henhold til gældende (u)ret. Da en anden uretfærdighed, nemlig slaveriet skulle afskaffes, stod man sikkert overfor lignende problemer: Hvad med den fattige enke, der intet ejede udover tre slaver?

NB. Jeg sammenligner ikke det personlige slaveri med uretfærdig økonomisk ulighed. Jeg påpeger bare et generelt problem med at implementere ”retfærdighed”.
Skal vanskelighederne standse os? Omlægningen fra skat på løn og produktion til skat på fælles resurser. Eller, som man også kan sige det, omlægning fra straf af på nyttigt arbejde til lejebetaling for brug af det, jeg ikke skaber, men låner.

Ja, den omlægning bør vi starte på, skridt for skridt. Og klare overgangsproblemerne hen ad vejen.

*) Kilde: TV2 Lorry 10. nov. 2020


Med venlig hilsen
Thorkil Sohn,
fhv. efterskoleforstander, medlem af Retsforbundets bestyrelse.
Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing.

Se også