Ret og Frihed

Juni 2024. Nr. 22.

Udgivet af Retsliberalt Forum og Retsforbundet i forening.

FULD GRUNDSKYLD,

SÅ VORE BØRN OGSÅ HAR ET STED AT VÆRE.

PERSONLIG FRIHED OG STATSMAGTENS BEGRÆNSNING,

SÅ VI ALLE SAMMEN KAN FÅ LOV AT VÆRE OS SELV.

FRIHANDEL,

SÅ ALLE LANDE BEDRE KAN KLARE SIG SELV OG JORDENS RESURSER UDNYTTES OPTIMALT.

RET OG FRIHED indeholder denne gang 5 indlæg.

Første indlæg er redaktionens umiddelbare refleksioner over de politiske magtforhold i Danmark – refleksioner, som bl.a. er afstedkommet pga. manglende svar fra Liberal Alliance på et direkte spørgsmål i sidste nummer af bladet.

Andet indlæg er en reaktion fra Thorkil Sohn på et indspark fra Politikens debatredaktør Marcus Rubin, der efterlyser en debat (i Politikken) om den stigende ulighed i Danmark.

Tredje indlæg er fra vor læser og medlem af Retsforbundet Uffe Jensen, der i et debatindlæg har eksempler på og ideer til, hvordan Retsforbundet kan omlægge sin argumentation for bedre at kunne slå igennem i nutiden.

Fjerde indlæg er nogle bemærkninger om EU fra Thorkil Sohn og uddrag af udtalelse fra Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Femte indlæg er et brev på engelsk (og i dansk oversættelse), udformet af Thorkil Sohn og sendt til tre forventede kandidater i det kommende amerikanske præsidentvalg: Trump, Biden og Kennedy (den aftrykte udgave er den til Robert F. Kennedy junior, der er eneste uafhængige kandidat af nogen betydning – bortset fra navnet er teksterne enslydende).

Til slut er der en række praktiske oplysninger, foreningsoplysninger fra Retsforbundet mv.

1. De politiske magtforhold i Danmark.

af redaktionen.

I Grundlovens § 31 (om valg til Folketinget) kan vi læse: ”De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden…..”

Grundlovens intention er altså, at ”de forskellige ANSKUELSER” skal repræsenteres i forhold til tilslutningen. Selv om Grundloven slet ikke indeholder ordet ”partier”, er det i praksis gennem de politiske partier ”anskuelserne” bliver repræsenteret i Folketinget. Sådan har man udmøntet den nævnte grundlovsbestemmelse i valgloven.

Men når partierne på den måde får monopol på at repræsentere de forskellige anskuelser, sker der nemt en glidning. Så er det nemlig kun ad en ”omvej”, nemlig gennem partierne, at vælgernes anskuelser bliver repræsenteret. Og ikke ved, at hver enkelt vælger kaster sin stemme på en PERSON, som han har tillid til afspejler hans anskuelser.

Man tvinges altså til at købe en af de ”pakkeløsninger”, som partiprogrammerne udtrykker. Partierne kommer i centrum og dermed deres ledere, som ”tegner” partiet. Valgkampene kommer i nogen grad til at ligne en sportsturnering, hvor hvert hold har sine cheftrænere og sin fanskare. Og ”anskuelser” (et ord, der antyder et helhedssyn på samfundets indretning) træder ret ofte i baggrunden til fordel for særinteresser hos de vælgergrupper, partiet har tilslutning fra.

Man fristes uvilkårligt til at sætte det på spidsen og citere Grundtvig:

Rive løs sig rigets stænder

fra den fælles folkeånd,

da går hoved, fødder, hænder,

latterligt på egen hånd.

Læg også mærke til, at der – som i sportskampe – ofte er begejstring hos tilhængerne, hvis ens ”hold” kan komme afsted med en ”uren” tackling eller på anden måde slippe godt fra at skade modstanderne. Hvilket frister nogle politikere til – i sær i valgkampens hede – at sætte de etiske krav til ”fair kamp” til side. Tit hjulpet på vej af de medier, der elsker strid, ballade og skandaler mere en ægte og saglig debat.

Partierne har endog forstået – så vidt det er muligt – at cementere deres indbyrdes størrelsesforhold, da der uddeles statsstøtte, der på lignende vis som støtten til f.eks. sportsklubber, er beregnet ud fra tilslutningen. Socialdemokratiet modtager således 34,7 mill. kr. om året til støtte for deres ”anskuelse”; mens Radikale Venstres ”anskuelse” kun honoreres med 4,7 mill. kr.

I al fald er det vanskeligt i det nuværende politiske landskab at trænge igennem med anskuelser, der ikke har nogens særlige fordel for øje; men ”kun” sigter på at sikre ret og billighed for alle.

I sidste nummer af ”Ret og Frihed” stillede vi et konkret spørgsmål til partiet Liberal Alliance, som vi høfligt bad om svar på inden 10. maj. Det er sendt direkte til partiet TO gange.

Det forblev imidlertid ubesvaret.

Så vidt redaktionen kan tænke, kan det skyldes en af flg. tre muligheder:

1) Liberal Alliance har ikke haft orden i sin administration og spørgsmålet er blevet forglemt. Det være hermed tilgivet – ingen er forpligtet ud over sine administrative evner. PS. Det kan stadig nås, vi bringer gerne svaret i nr. 23.

2) Liberal Alliance har – med rette – betragtet Retsforbundet som en fuldstændig ufarlig konkurrent, som man ikke behøvede at spilde sin kostbare tid på. Det kunne muligvis indikere et kynisk synspunkt om, at ”de raske har retten til riget” for nu at citere Johs. V. Jensen frit.

3) Liberal Alliance har læst og forstået spørgsmålene, men har ikke været i stand til at besvare dem uden at komme i tvivl om, hvorvidt deres partiprogram er liberalt i gennemtænkt forstand. Og har derfor fundet det opportunt at forbigå det i tavshed. Hvad det kan tyde på, vil vi overlade til læserne at vurdere.

Bedre held næste gang, siger vi. Og stiller nedenfor spørgsmålet til partiet Venstre i håb om at få deres svar inden 10. aug. 2024.

Da Venstre opfatter sig selv som

et liberalt parti, tillader vi os at anføre flg., som vi håber I vil kommentere. Vi lover at bringe svaret i næste nummer af nærværende blad:

Liberalisme kan (på det økonomiske område) beskrives kort: ”Man må yde for at kunne nyde”. Og denne selvindlysende sætning (selvindlysende, fordi den tager højde for menneskets natur) efterleves kun, hvor vi har markedsøkonomi og fri konkurrence.

Markedsøkonomi er, at prisen på en vare bliver afgjort i et frit marked ud fra loven om udbud og efterspørgsel.

Og fri konkurrence er, at alle konkurrerer på lige vilkår, dvs. uden at nogen har særlige enerettigheder, monopoler osv.

Og det var Adam Smith ”bagmanden” bag liberalismen, som påviste, at i et frit marked med fri konkurrence ville den ”usynlige hånd” regulere det hele til gavn for den størst mulige økonomiske velstand for flest mulige mennesker.

I den forbindelse beder jeg partiet forholde sig til Adam Smiths udtalelse: ”Jordrente er en form for indtægt, som ejeren ofte oppebærer uden indsats fra hans side”.

Specifikt hvordan dette faktum forholder sig til princippet om ”at yde for at nyde.” Og hvordan private jordmonopoler forholder sig til princippet om, at den fri konkurrence forudsætter, at ingen begunstiges med særlige monopoler.

2. Den stigende uretfærdige ulighed i Danmark.

af Thorkil Sohn, sekretær i Retsforbundet og medlem af bestyrelsen for Retsliberalt Forum

Marcus Rubin, kronikredaktør for dagbladet Politiken, efterlyser i maj i sit eget blad en debat om ”den voksende ulighed i Danmark”. Nedenstående indlæg sendte jeg straks efter til Politiken, med der var desværre ikke plads til det i bladet. Men det er der så her i ”Ret og Frihed”.

Allerførst tillader jeg mig i min overskrift at korrigere problemstillingen. Rubin taler om kritik af den voksende ulighed. Det tenderer mod et generelt venstrefløjs-synspunkt om, at voksende ulighed pr. definition er problematisk . Er man ikke på den fløj, er min overskrift mere dækkende. Det er ikke enhver ulighed; men den uretfærdige ulighed, der er problematisk.

En hovedårsag til uretfærdig ulighed er de arbejdsfri friværdigevinster på boligmarkedet, ikke mindst i de store byer. Det har karakter af et generationstyveri, der forgylder de ældre og hindrer de unge og de yngre familier i at få råd til overhovedet at have et sted at være.

Jeg prøver at søge ned til de dybereliggende årsager for derigennem at pege på en kur.

HVORFOR STIGER PRISEN PÅ ”BOLIGER” – ISÆR I DE STORE BYER?

Betegnelsen ”boligpris” er ikke velvalgt. Det drejer sig om prisen på ”beliggenhed”. En bolig koster omtrent det samme pr. m2 at opføre og vedligeholde på Langeland som i København.

Når nøjagtig den samme bolig ikke kan sælges for det samme på Langeland som på Frederiksberg, skyldes det ikke nogen forskel i bygningens værdi. Det skyldes alene en forskel i beliggenhedsværdien, dvs. i grundværdien. De store boligpriser/huslejer i f.eks. København er således ikke først og fremmest betaling for bygningen; men for ”stedet”. Og de stiger, fordi København bliver mere og mere attraktiv og dermed efterspurgt (hvorimod de af modsatte grunde falder på f.eks. Langeland).

Grundværdien afhænger altså især af de samfundsskabte fordele, der knytter sig til stedet. Værdien skabes ikke af ejeren; men af samfundet som helhed: Befolkningstæthed, erhvervsmuligheder, butikker, arbejdspladser mm. og ikke mindst samfundets investeringer i infrastruktur, veje, offentlig transport, skoler, sundhed, kulturudbud osv. osv.

Beliggenhedsprisen kan opgøres på to måder, afhængig af, om man er lejer eller ejer: Lejen er den løbende pris, som folk er villige til at betale for de fordele, der knytter sig til stedet. Og grundværdien er den kapitaliserede værdi af disse fordele.

(I øvrigt gælder den ovenfor sagte ikke kun om boliger; men om enhver ejendom – uanset anvendelsen som f.eks. butik, fabrik, bank, landbrug osv. – men nu holder vi os til boliger)

HVEM INDKASSERER DISSE STORE GEVINSTER OG HVEM BURDE INDKASSERE DEM?

Det er ejeren, der i sidste ende løber med gevinsten – hvad enten han tager lejere ind eller selv bor der. Og det sker uden indsats fra hans side. Det sker også; mens han sover. Der er tale om en arbejdsfri indtægt. Der daler billedligt talt pengesedler ned fra himlen på grundejerens grund. (Hvilket i øvrigt – i parentes bemærket – er i strid med liberalismens grundprincip om, at man skal yde for at nyde.)

Der er derfor en indtægt, der rettelig burde tilhøre dem, der har skabt dem. Og hvem er så det? Ja, det er jo samfundet – dvs. os alle sammen.

Kun samfundets opkrævning af fuld grundskyld kan redde os ud af denne ufortjente ulighed. Dvs. at samfundets løbende samler de pengesedler op, som daler ned på ejerens grund – før de skaber ufortjent ulighed.

Og derved kan vi gøre boligen til en brugsgenstand, som man betaler for, så længe man har brug for den – i stedet for et spekulationsobjekt, hvor man kan tjene penge alene ved at eje den.

OG SÅ KAN ENDDA VI SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK.

De penge, samfundet opkræver for ”retten til en beliggenhed”, kan man passende bruge til at formindske en anden uretfærdighed – uden at det går ud over samfundets kerneydelser.

Man kan nemlig bruge pengene til – krone for krone – at nedsætte skatter og afgifter på løn, produktion og forbrug. Disse skatter og afgifter virker som en straf på flid, opfindsomhed og virkelyst. De straffer så at sige den, som billedligt talt kan ”få to strå til at gro, hvor andre kun kan få et til at lykkes”. Sådan ”skadelig” virksomhed mulkteres i dag med bødelignende straffe. Og de vender endda også den tunge ende nedad.

Opkræv arbejdsfri gevinster og giv skatte- og afgiftslettelser, så arbejder og producent får lov at beholde flere af arbejdets frugter. (Hvilket i øvrigt – i parentes bemærket – er i smuk overensstemmelse med liberalismens grundprincip om, at den, som yder, skal nyde.)

HVORFRA STAMMER DISSE TANKER.

Den kyndige læser vil vide, at jeg tager mit udgangspunkt i Henry Georges og Retsforbundets næsten glemte tanker

Med venlig hilsen

Thorkil Sohn, fhv. efterskoleforstander, sekretær i Retsforbundet

Bildtsvej 26,

6950 Ringkøbing,

3. Vi har modtaget flg. fra vor læser Uffe Jensen:

Af pladshensyn let forkortet af redaktionen.

Om politikkens centrale virkemiddel: skat.

Skat spiller den allerstørste centrale rolle i enhver politisk debat.

Den borgerlige fløj har den holdning, at enhver krone, brugt af det offentlige, belaster økonomien, mens en krone brugt af private, herunder virksomheder, stimulerer økonomien. Så borgerlige politikere ser konstant deres snit til at give skattelettelser, især til de rige, og de skal nok finde penge til formålet i det berømte råderum, uanset effekterne for velfærd og samfundets svageste. Der er ikke meget samfund over den tankegang.

Venstrefløjen har den modsatte holdning: et så højt skattetryk som muligt – i et ønske om at være solidarisk med de svageste samt investere i at få velfærdssamfundet til at fungere konstruktivt. Skat bliver et middel til omfordeling.

Begge har ret! Problemet er blot, at de bygger deres politik på det forkerte princip for beskatning:

• Et princip om at beskatte de værdier som mennesker og virksomheder skal leve af – indkomstskat – er et forkert princip.
• Princippet bør være at beskatte de værdier som alle samfundets medlemmer er fælles om at skabe – jordrentebeskatning; det retvendte beskatningsprincip.

Historien om de 4 beskatningsmaskiner.

Al skat starter med en lønseddel eller opgørelse over et udbytte fra en virksomhed. I den følgende gennemgang, ses det hele fra lønsedlens synspunkt, af illustrative årsager.

En lønseddel er inddelt i et antal forskellige indtægter, især selvfølgelig løn.

Denne lønseddel køres igennem skats matematiske beskatningsmaskine og ud kommer en beskatning, bestående af et antal forskellige skatter: ejendomsskatter, indkomstskat (selskabsskat) osv. De udgør en vis procentdel af brutto-beløbet på lønsedlen, lad os sige 45% for en standard-dansker, blot som illustration.

De tilbageværende 55% køres igennem endnu en statslig maskine, i form af moms og forskellige forbrugsafgifter på det forbrug folk vælger at anvende deres penge på.

Men de køres også igennem en privatejet maskine, som håndteres af det private finansvæsen. Når f.eks. en bank giver et lån skal kunden betale (+ renter osv.) med penge taget fra de omtalte 55%. Så outputtet fra denne maskine udgør blot endnu en beskatning af dine og mine og virksomheders penge.

Men der er endnu en privatejet beskatningsmaskine: spekulation; man opkøber jord, venter på at prisen stiger, og dermed at den kapitaliseringsgevinst, der kan opnås ved at sælge jorden, stiger – og derefter sælges jorden til en ren arbejdsfri gevinst. Man har ikke bidraget med noget som helst konstruktivt til den produktive del af økonomien; man tjener blot andre menneskers penge. Det gælder også når man tjener penge på blot at handle med penge.

De borgerlige angriber kun den statslige beskatning. Privates beskatning af den produktive økonomi har de det helt fint med.

Det retvendte beskatningsprincip.

Løsningen er at tage det meste af indmaden fra de to sidstnævnte privatejede beskatningsmaskiner og bruge det til at erstatte indmaden i den første statslige maskine, den der beregner den skat, der skal betales til det offentlige, før lønnen bliver udbetalt: med andre ord erstatte en skat på løn mv. med en beskatning af kapitaliseringsgevinsten ved ejerskab af jord, kaldet jordrenten.

Den statslige beskatningsmaskine, der opkræver moms og afgifter, skal også forandres; momsen og mange afgifter skal afvikles, men tilbage bliver der nok nogle få miljøafgifter indtil disse er blevet gjort overflødige. Et godt eksempel er CO2-afgiften.

Hvad er jordrente?

Jordrenten har eksisteret i alle de tusinder af år, som mennesket har udnyttet naturens ressourcer. Den samfundsøkonomiske betydning af jordrenten er steget siden mennesket begyndte at lægge beslag på bestemte jordparceller – jordmonopolet. Beskatningen af jordrenten kan bedst ses som en afgift for retten til at have et monopol over en given parcel.

Der er tre basale produktionsfaktorer i enhver økonomi: Jord, Arbejde og Kapital.

• Med Jord menes ikke den vi graver op når vi planter en staude. Jord er det vi bygger på og de ressourcer som Jorden/planeten stiller til rådighed for os.
• Arbejde er den arbejdsindsats, der lægges i at skabe en virksomheds udbytte, lige fra den øverste chef til rengøringspersonalet.
• Kapital er værdier, der investeres i en virksomheds produktion eller i at skabe et forbrug.

Det betyder også at udbyttet fra en given produktion inddeles i tre naturlige dele:

• Løn for at stille jorden til rådighed – også kaldet jordrente. Det er jordejeren, der stiller jorden til rådighed og jordrenten tilfalder i første omgang ejeren. Jordrenten ses som en værdistigning af jordens handelsværdi efterhånden som samfundet udvikler sig.
• Løn for arbejde – også kaldet arbejdsrente
• Løn for at stille investeringskapitalen til rådighed – også kaldet kapitalrente.

Jordrentens betydning for samfundsøkonomien blev første gang blotlagt af økonomen Henry George og kaldes det generaliserede Henry George princip. Det handler, om at skat bør lægges på jordens værdistigning, den såkaldte jordrente, dels fordi den er samfundsskabt, dels fordi jordens værdi som produktionsfaktor ikke mindskes ved beskatning. Man siger at jordens værdi er uelastisk i forhold til beskatning. I kontrast hertil vil skat på arbejde altid mindske udbyttet af arbejde.

Denne skat på jord bør erstatte alle andre former for beskatning.

Jordrente opstår som et resultat af, at betingelserne for økonomisk aktivitet forbedres, efterhånden som samfundets infrastruktur udvikles og udvides. Det betyder, at en jordparcel tæt på veludviklet infrastruktur får forøget sin værdi på handelsmarkedet hurtigere end en parcel, der ligger længere væk. Denne jordværdiforøgelse skyldes ikke ejeren af parcellen, men at betingelserne for økonomisk aktivitet forbedres.

Hvorfor er jordrentebeskatning det centrale virkemiddel?

Velfærd og social retfærdighed:

Den manglende beskatning af jordrenten medfører at jordrenten ”flyver” rundt i markedsøkonomien, og bliver indfanget af privates og virksomheders jord- og kapitalspekulation, renter på lån osv. Der opnås med andre ord profitter uden produktion eller anden værdiskabelse. Det trækker økonomien skævt.

Det er årsagen til at de to private beskatningsmaskiner kan generere et så enormt udbytte. Det er årsagen til alle de store formueophobninger – at den rigeste 1 procent sidder på en fjerdedel af den samlede formue, og at finansinstitutioner har ophobet enorme formuer. Ved at sikre at staten indkasserer jordrenten og anvender den til alle sine udgifter i stedet for indkomstbeskatning, sikres at alle mennesker får værdien af deres eget arbejde fuldt ud. Hvis der er overskud af jordrentens provenu, skal den fordeles som en borgerløn – den personlige andel af de samfundsskabte værdier.

Der er næppe et princip, der bekæmper social ulighed mere effektivt end netop jordrentebeskatning. Behovet for offentlige udgifter falder, og lønninger skal ikke længere omfatte den indkomstskat personen skal betale. At opretholde et tilpas niveau for velfærd bliver billigere.

Miljø og klima:

Profitmaksimering og store formuer er de vigtigste årsager til det opskruede ressourceforbrug, der medfører forurening og klimabelastning. Der er ikke noget galt med at ville tjene og forbruge penge. Jordrentens forsvinden fra markedsøkonomien vil bidrage til, at omfanget begrænses. Vi skal have ændret forudsætningerne for økonomisk aktivitet, så virksomheder og forbrugere af sig selv foretager de fornuftige valg. Jordrenten er selvfølgelig langt fra det eneste nødvendige virkemiddel. Også lovgivning og miljøafgifter er nødvendige, ikke mindst en CO2-afgift på hvert enkelt ton produceret og importeret fossilt kulstof. Men ekstra beskatning i form af afgifter skal blot være et middel til at få styr på miljøbelastninger, der undergraver planetens levevilkår. Når en miljøbelastning er elimineret skal afgiften også være elimineret.

Omlægningen fra indkomstbeskatning til jordrentebeskatning skal ske gradvist, f.eks. over 20 år.

Læs meget mere f.eks. her: https://retsdemokrati.blog/reformkurs-for-danmark/

Og så har jeg et forslag:

At ændre navnet fra Retsforbundet til Ret og Frihed, eller evt. ”Forbundet Ret og Frihed”.

Jeg ved godt at det på det nærmeste er blasfemisk, da navnet Retsforbundet har en lang forhistorie, men jeg vover pelsen.

Der er flere årsager. Navnet Retsforbundet mangler det andet princip Frihed. Desuden har Retsforbundet som sagt en lang forhistorie, som nok af mange desværre opfattes som lidt støvet – det var noget, der var engang.

Ret og Frihed omfatter begge begreber og er IKKE kendt i den brede offentlighed, Det er to almengyldige begreber, også for ungdommen.

Dette forslag er ikke et forslag til afstemning på næste landsmøde. Det er et forslag til overvejelse og diskussion. Lad det simre.

4. Om EU.

Af Thorkil Sohn, sekretær i Retsforbundet og medlem af bestyrelsen for Retsliberalt Forum

EU er slet ikke nævnt i Retsforbundets ideprogram. At et forhold ikke er omtalt i ideprogrammet, betyder naturligvis ikke, at det er ”forbudt” område. Tværtimod. I debatten og argumentationen skal vi jo ikke hele tiden citere fra det ”kedelige” ideprogram; men i stedet ”anvende” vore grundideer på aktuelle forhold og problemer.

Derfor vil vi her – med udgangspunkt i vort frihandelssynspunkt – gøre os nogle korte betragtninger om EU. Betragtninger, som betyder, at retsstatsfolk generel er enten modstandere eller særdeles kritiske overfor EU.

EU er en toldunion – så der er en ”toldmur” rundt om EU, hvor der skal betales importtold. En sådan toldmur betyder, at firmaer indenfor EU kan ”ligge i læ” af muren, dvs. til dels undgå fri konkurrence fra tredjelande (især USA, UK og Kina), da de jo kan sætte prisen højere.

Denne told opkræves af de enkelte lande (som får lov at beholde 25 % af tolden). Den udgør ca. 14. % af EU’s indtægter og beløbet er i alt ca. 260 mia. kroner, som EU’s forbrugere altså betaler i overpris i forhold til en frihandelssituation. Som eksempler på toldsatser kan nævnes elbiler fra USA 10 %, varer fra Kina op til 22 %, vin fra Sydafrika 2,50 kr. pr. liter, blot for at nævne nogle få af de tusindvis af toldsatser.

I øvrigt går ca. 56 % af dansk eksport til lande UDENFOR EU, så på eksportområdet spiller EU en mindre rolle. Og Hvis vi tager de otte største eksportlande i 2022, så ligger de 4 udenfor EU, nemlig USA (der nu er Danmarks største eksportmarked), Kina, Storbritannien og Norge.

Med hensyn til import er det anderledes: ca. 69 % af importen er fra EU-lande og kun 31 % udenfor EU. Denne forskel kan sandsynligvis til dels henføres til , at der – som ovenfor omtalt – ofte er importtold forbundet med import fra ikke-EU-lande. Som det beskrives på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside: ”EU‘s toldunion kan siges at beskytte EU‘s indre marked”. Eller – sagt på en anden måde – kun lande udenfor EU (som f.eks. Storbritannien) kan undgå EU´s toldhandelshindringer ved import fra f.eks. USA; Canada, Australien og Fjernøsten.

I øvrigt er det en myte, at f.eks. Storbritannien er blevet ludfattig pga. Brexit.

Storbritanniens BNP pr. indbygger var i 2022 (senest tilgængelige tal) 47.923 $

Til sammenligning er gennemsnittet i EU 34.160 $ pr. indbygger

Dog ligger 5 af EU`s 27 medlemslande over Storbritannien i bruttonationalprodukt pr. indbygger, nemlig Holland, Sverige, Danmark, der ligger i niveauet 50-60 tusind $. Og så Irland og Luxembourg, der ligger i en liga helt for sig selv på omkring 100 tusind $ pr. indbygger; hvilket vistnok til dels kan tilskrives, at disse fungerer som en slags skattely.

Alle øvrige EU-lande ligger under Storbritannien, f.eks. Tyskland 43.361 $, Frankrig 38.816 $ og altså også resten: Bulgarien, Rumænien, Kroatien, Polen, Ungarn, Letland, Slovakiet, Grækenland, Litauen, Portugal, Tjekkiet, Estland, Slovenien, Cypern, Spanien, Malta, Italien, og Belgien.

Kilde til BNP-fakta: : https://da.tradingeconomics.com/country-list/gdp-per-capita?continent=europe

Endelig skal anføres, at EU fungerer meget bureaukratisk og blander sig på en uheldig måde i landenes interne forhold. Ja, Danmark behandles nærmest som et lille barn af EU. Blot to eksempler.

1) Vi bestemmer f.eks. ikke selv, om vi vil have ulve i Danmark eller om vi vil tillade kunststoffodboldbaner eller ej. Det er således tidsspild at diskutere disse emner.

2) Danmark overvejer at forbyde brug af bomtrawl i dansk søområde. Det kan dog kun komme til at gælde danske fiskere, da fiskere fra andre EU-lande har rettigheder på dansk område, som vi ikke kan ophæve.

Uddrag af kommentar i Berlingske Tidende af Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

De mange uheldige forhold, som EU medfører mht. fri handel og bureaukratiske handelshindringer, begynder så småt at gå op for erhvervslivet. Mandag d. 29. april 2024 slog direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen i Berlingske Tidende alarm overfor EU`s stigende bureaukrati og sagde bl.a.:

”Det er blevet sværere og sværere at drive virksomhed i Europa, derfor søger mange mod USA, Kina og andre lande. Europa sakker bagud og en af årsagerne er et vildtvoksende bureaukrati, som EU påfører virksomhederne.” Og han tilføjer, at det efter valget (EU-parlamentsvalget, red.) bør ”være hovedprioriteringen over alt andet at ændre på.”

Som eksempler nævner Brian Mikkelsen foruden GDPR (persondatareglerne) de nye regler for registrering af arbejdstid samt et nyt direktiv, der skal sikre rapportering om bæredygtighed. Alt sammen noget, som koster danske virksomheder administrative byrder på et tocifret milliardbeløb. Og der er mere på vej.

”Vi er i en situation, som er en enorm brændende platform, for USA og Kina går den modsatte vej. De fjerner regler. Jeg tror, det er første gang, at vi i Dansk Erhverv kritiserer EU. EU er en kæmpe succes og har været det i årtier. Men jeg er alvorlig bekymret for, at EU mister konkurrencekraft og legitimitet.”

5. Brev til amerikanske præsidentkandidater.

Af Thorkil Sohn.

Dear Robert F. Kennedy jr.

First an apology for – as a foreigner – to make comments about political matters in another country. But I think it is an excuse (and a good one) that I want to draw your attention to a fellow American – in fact a famous one: Henry George.

Henry George advocated for land value tax as a source of revenue for the government instead of taxes and tariffs on useful production and labor – as a mean to create justice and equality. That is because land value is created by nature (or God – if you prefer) and by society as a whole. It should therefore belong to the society.

But under current conditions the landowner is “earning” money, whilst he is a sleep – and often without paying much tax. And the producing companies and working people, which/who are making goods and value without harming others, is “fined” for this “crime” by being severely taxed. The worker and the business-owner have every right to benefit from the fruits of their efforts and their creativity.

The matter is becoming more urgent as production is automated and labor less necessary – which make it more and more difficult to create enough public revenue by traditional taxation. Just think about the ultimate end of that development, where all goods are made by machines without men being involved. The machines still need to have land to stay on an to be fed with resources – and then the landowners will have all the profit. And it is also urgent, because a major cause of the growing inequality is due to the fact, that the benefits from use of land is going into private pockets without any effort or work done by the landowner. And – to top it – often with no or very limited taxation.

There is also the problem with capital and profit fleeing to low-taxation countries – which is impossible, if we have land-value tax. And the environment will also benefit on taxation of recourses from the earth – as recycling will be more profitable.

Today money is “raining from heaven” down on the land and taken by the landowner without him making any useful tribute to his fellow men. Land-value taxation is just to pick up these “banknotes from heaven” before they create unjust inequality.

I will end my letter by apologizing for my poor English – it is not my native language. And by quoting Albert Einstein: “Men like Henry George are rare unfortunately. One cannot imagine a more beautiful combination of intellectual keenness, artistic form and fervent love of justice. Every line (in his works – my comment) is written as if for our generation”.

With regards

Thorkil Sohn, former headmaster

Bildtsvej 26,

6990 Ringkøbing,

Denmark.

Kære Robert F. Kennedy jr. Først en undskyldning for – som udlænding – at komme med kommentarer om politiske forhold i et andet land. Men jeg synes, det er en undskyldning (og endda en god), at jeg vil henlede din opmærksomhed på en medamerikaner – faktisk en berømthed: Henry George. Henry George talte for jordværdiskat som en indtægtskilde for regeringen i stedet for skatter og afgifter på nyttig produktion og arbejdskraft – som et middel til at skabe retfærdighed og lighed. Det er fordi jordværdi er skabt af naturen (eller Gud – hvis du foretrækker det) og af samfundet som helhed. Det burde derfor tilhøre samfundet. Men under de nuværende forhold “tjener” grundejeren penge, mens han sover – og ofte uden at betale nogen særlig stor skat. Og de producerende virksomheder og arbejdende folk, som/som producerer varer og værdi uden at skade andre, får “bøder” for denne “forbrydelse” ved at blive hårdt beskattet. Arbejderen og virksomhedsejeren har al ret til at måtte høste frugterne af deres indsats og deres kreativitet. Sagen bliver mere presserende, efterhånden som produktionen er automatiseret og arbejdskraft mindre nødvendig – hvilket gør det sværere og sværere at skabe tilstrækkelige offentlige indtægter ved traditionel beskatning. Tænk bare på den ultimative afslutning på denne udvikling: når alle varer fremstilles af maskiner, uden menneskelig involvering. Maskinerne skal stadig have jord til at være på og fodres med ressourcer – og så får grundejerne hele overskuddet. Og det haster, for en væsentlig årsag til den voksende ulighed skyldes, at profitten ved brug af jord går i private lommer uden nogen indsats eller noget arbejde udført af grundejeren. Og – oven i købet – ofte med ingen eller meget begrænset beskatning. Der er også problemet med kapital og profit, der flygter til lavbeskatningslande – hvilket er umuligt, hvis vi har jordværdiskat. Og miljøet vil også have gavn af beskatning af ressourcer fra jorden – da genanvendelse vil være mere rentabelt. I dag “regner penge fra himlen” ned på jorden og til jordejeren, uden at han yder nogen nyttig hyldest til sine medmennesker. Jordværdibeskatning er bare at samfundet henter disse “sedler fra himlen”, før de skaber uretfærdig ulighed. Jeg vil afslutte mit brev med at undskylde mit dårlige engelsk – det er ikke mit modersmål. Og ved at citere Albert Einstein: “Mænd som Henry George er desværre sjældne. Man kan ikke forestille sig en smukkere kombination af intellektuel skarphed, kunstnerisk form og inderlig kærlighed til retfærdighed. Hver linje (i hans værker – min kommentar) er skrevet som for vores generation”. Med venlig hilsen Thorkil Sohn, tidligere skoleleder Bildtsvej 26, 6990 Ringkøbing, Danmark.

REDAKTIONEL BEMÆRKNING: Udtrykket “jordværdiskat” i er uheldigt, da ordet ”skat” er misvisende og bringer uheldige associationer med sig. Det danske ord ”grundskyld” er efter de fleste retsstatsfolks opfattelse at foretrække, da det ikke er tale om en skat; men penge, som grundejeren ”skylder” samfundet/os alle. Når ”skat” (modvilligt fra min side) anvendes i disse breve til amerikanske politikere, skyldes det, at på engelsk bruger georgister udtrykket ”single tax” (eneste skat) eller ”landtax” (jordskat) for grundskyld.

Praktiske oplysninger og foreningsstof mv.

MEDLEMSKAB AF RETSFORBUNDET ER FOR ALLE MED SYMPATI FOR SAGEN.

Vil du være medlem af Retsforbundet, er det OK (set fra vores side) samtidigt at være medlem af andre partier, da vi arbejder som en forening med oplysning og argumentation. Og det er også OK, hvis du som medlem ”kun” vil støtte uden at være special aktiv. Medlemskab koster 100 kr. pr. år. Husk at anføre, at det er kontingent og navn, adresse og/eller mail.

Indbetaling af kontingent sker til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489

Du kan også melde dig som ”interesseret” på mail: retsforbundet@mail.dk og du vil så modtage ”Ret og Frihed” gratis ca. 5 gange årligt.

GENEREL INFO OM RETSFORBUNDET

Retsforbundet er en forening med det formål ”at søge retsstaten gennemført i overensstemmelse med de retsliberale og georgistiske ideer, som fremført af især Henry George, C. Lambek og Severin Christensen og som udtrykkes i slagordene: Fuld Grundskyld – Personlig Frihed – Frihandel – Statsmagtens Begrænsning og i forbundets ideprogram” og vi ”virker gennem studiekredse, debatmøder, udgivelse af hjemmesider, pjecer og tidsskrifter, agitation, folkeoplysning, påvirkning af partier o. lign. med henblik på at opnå tilstrækkelig tilslutning til at søge politisk indflydelse gennem selvstændig opstilling.”

Denne brede formulering betyder, at Retsforbundet peger på en retning at gå i – for at nå til et retfærdigt og frit samfund for alle.

Og dermed gives plads til divergerende opfattelser om den helt præcise rutevejledning og om målets helt nøjagtige placering. Derfor hilser vi alle velkomne, hvis opfattelserne ligger ”indenfor skiven”. Vi har en ramme eller en ”trosbekendelse”, som kan ”forkyndes” på flere måder. Men vi ønsker også en debat om, hvad der er den helt rigtige rute og det helt nøjagtige mål. Nødvendigheden heraf stiger, hvis det lykkes os at komme i gang med rejsen. Før det kan ske, skal vi have samlet en noget større gruppe, som overhovedet ønsker at drage afsted på vejen mod politisk indflydelse og opstilling.

FRIVILLIGE BIDRAG.

Bidrag til Retsforbundet fra såvel medlemmer som andre modtages med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489.

Retsforbundets budget dækker alle de normale driftsomkostninger.

Gaver går dermed udelukkende til flere udadrettede aktiviteter.

Bidragydere nævnes med navn, medmindre der anføres ”Anonym”

Der er siden sidst modtaget flg. bidrag: Svend Langdal 100 kr., Jørgen Slot 100 kr., Markus Christensen 200 kr. Toldkontrollør Niels Noak Gungårds og hustru Elly Tarp Gungård, f. Svarres Fond 10.623,23 kr. I alt 11.023,23 kr. TAK.

Bidrag bestemt alene til støtte for porto vedr. udsendelse af ”Ret og Frihed” fra såvel medlemmer som modtagere af bladet modtages ligeledes med tak og kan indbetales til MobilePay 468370 eller konto 8401-1133489, bedes mærket ”R&F” og evt. også mærket ”Anonym”.

Sådanne bidrag er bl.a. med til at sikre, at bladet kan udsendes pr. brev til personer uden e-mail. Hvis du får bladet pr. post, er det således også en mulighed for at ”betale for porto”.

Der er siden sidst modtaget flg. bidrag til ”Ret og Frihed”: Kurt Elmelund 100 kr. (modtaget 2023, ved fejl først nævnt nu)

KONTAKT.

Retsforbundet kontaktes pr. mail: retsforbundet@mail.dk og pr. post: Retsforbundet v/ sekretær Thorkil Sohn, Bildtsvej 26. 6950 Ringkøbing.

Bestyrelsen medlemmer kan kontaktes pr. mail:

Formand: Jørgen Ganshorn, mail: ganshorn@hotmail.dk

Næstformand: Sigurd Kristensen, mail: snaresvej@gmail.com

Kasserer og sekretær: Thorkil Sohn, mail: thorkil.sohn@mail.dk

Leder af ungdomsafdeling Erik Ravn, mail: erikravnfrance@gmail.com tlf. 21 51 54 32,

Øvrige medlemmer:

Poul Gerhardt Kristiansen, mail: poulgerhardck@gmail.com

Vagn Christensen, mail: vagn@rava.dk

Leif G. Andreasen, mail: leifgeorgandreasen@gmail.com

Brian Jaminson, mail: bjaminson@mail.tele.dk

Birgit Skovmand, mail: skovmand_lassen@mail.dk

Martin Sørensen, mail: gammelfjols@gmail.com

Ole Kaup: mail: o.chr.kaup@gmail.com

OM ”RET OG FRIHED”.

Tidsskriftet er et forum for interesserede i georgisme og retsliberalisme i Danmark, hvor der er plads til artikler, debat, kommentarer, spørgsmål, oplysning og indlæg mv. fra alle læsere. Alle er velkomne til at bidrage – også kritisk.

Tidsskriftet sendes til 1) Retsliberalt Forums og Retsforbundets medlemmer og følgere. 2) Diverse medier mv.

Der er tale om i alt 680 ”abonnenter” Hertil kommer offentliggørelse på diverse hjemmesider og Facebook-grupper, der har tilknytning til udgiverne. Foruden de forskellige indlæg er der en rubrik med praktiske oplysninger og foreningsstof mv.

Redaktion: Leif G. Andreasen og Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven).

NB. Efter vedtagelse i Retsforbundets bestyrelse sender vi fremover bladet i fysisk form pr. post til Retsforbundets medlemmer og personer, som har tilmeldt sig som ”abonnenter” (såfremt vi har en postadresse). Vi mener, at bladet bliver læst mere og af flere på den måde.

Alle andre modtager bladet pr. mail. NB. Modtager du derfor denne gang bladet pr. post, bedes du på retsforbundet@mail.dk meddele, hvis du alligevel foretrækker mail.

Indlæg er ikke nødvendigvis dækkende for hverken Retsforbundet eller Retsliberalt Forums ideer.

Input til næste nummer af RET OG FRIHED, som forventes udsendt i september 2024 bedes sendt senest 20. august 2024 til Thorkil Sohn, Bildtsvej 26, 6950 Ringkøbing, tlf. 9749-5407, mail: retsforbundet@mail.dk

Du kan på retsforbundet@mail..dk også tilmelde dig som modtager af tidsskriftet og foreslå nye modtagere – som vil få en neutral forespørgsel om, hvorvidt dette er OK. Og samme steds kan du også afmelde dig. Selv om politiske partier er undtaget fra markedsføringsloven (dvs., at det er lovligt at sende bladet uopfordret), sletter vi pr. kulance enhver, der ønsker det.

Vi overholder alle persondataregler (GDPR) og opbevarer kun oplysninger, som er nødvendige af hensyn til foreningernes virke (gælder medlemmer) og nødvendige kontaktoplysninger (gælder modtagere af vore forsendelser)

Du kan på dette link se vores redegørelse herom: https://www.dropbox.com/s/hyn40yratqfyopy/Opbevaring%20af%20personoplysninger.docx?dl=0

Det bedste sted at læse alle foregående udgivelser er https://retsliberal.dk/arkiv/nyhedsbreve

Aviser og andre er velkomne til at publicere artiklerne helt eller i uddrag eller som referat/kommentar – mod angivelse af kilden.

Med venlig hilsen

Udgiverne.

BAGGRUNDSVIDEN OG MATERIALER.

Hej Unge, der ønsker ”ret og frihed”: Send gerne en sms til Retsforbundets ungdomsafdeling, på 21 51 54 32, så hører I fra os.

I øvrigt kan du kigge på www.retsliberal.dk eller https://www.retsforbundet.dk/ – hvis du vil vide mere.

Eller Facebook: https://www.facebook.com/retsforbundet.dk

Prøv også Per Møller Andersens (bestyrer af Henry George Biblioteket) private side: www.grundskyld.dk

Og der er en guldgrube at hente på Henry George biblioteket: https://bibliotek1.dk/

Du kan også se en række retsstatsvideoer på https://www.youtube.com/@thorkilsohn7247/playlists (Vælg playliste: Politik).

Og så links til en organisation, som historisk har ligget os nær: JAK-Danmark: https://www.jak.dk/

Alle modtagere af ”Ret og Frihed”- dvs. såvel interesserede modtagere af bladet som medlemmer af Retsforbundet – der vil hjælpe med at udbrede kendskabet til bladet og til Retsforbundet, kan gøre dette ved at uddele en pjece.

Pjecen giver oplysning både om, hvordan man kan melde sig som ”interesseret” og få ”Ret og Frihed” gratis og om, hvordan man kan melde sig ind i Retsforbundet.

Pjecen findes i TO udgaver – en LILLE a-5 folder på 4 sider og en STOR a-5 folder på 8 sider, hvoraf de 4 er identiske med den lille. Og de kan bestilles gratis på mail: retsforbundet@mail.dk Skriv venligst antal og om det er LILLE eller STOR udgave samt forsendelsesadresse. Pjecerne giver en ret grundig indføring i sagen. Dem store er måske bedst egnede til interesserede i samfundsspørgsmål.

Den ”store” pjece kan desuden downloades her:

https://www.dropbox.com/scl/fi/vkq94p1dpwn4t24fjusrn/Retsforbundetpjece.pdf?rlkey=surruf0o5eeaeo82dve3braxj&dl=0

PS. Den ”lille” pjece er s.1, s.2, s. 7 og s. 8 af den store, dvs. som den store uden de fire midtersider.

To andre pjecer kan downloades her:

”Jordrenten – din fødselsgave” af Ejnar Pedersen.

https://www.dropbox.com/scl/fi/qbt76ju13yo5krg2v569m/Jordrenten_din_gave.pdf?rlkey=h6lrwqt7o5vr7565v82gr2otb&dl=0

Jordens bedste løsning: https://www.dropbox.com/scl/fi/2d4rso1vjk3eb4ez4lo1s/Jordens_bedste_l.pdf?rlkey=0op2a0bzu0ewehn1aomrwd1so&dl=0

Desuden kan flg. bøger leveres for 25 kr. plus porto:

SØLVKUGLEN (undertitel: ”Der er kun en måde at udrydde fattigdom på”) af Fred Harrison, oversat af Ole Lefmann.

Fås også på engelsk: The Silver Bullet af Fred Harrison

Virkningerne af fuld Grundskyld af Oluf Pedersen, dansk folketingsmedlem og fiskeriminister.

”Det Danmark…” af Peter Ussing, dansk skoledirektør.

”I livets vold” (studier i etik hos C. Lambek og Severin Christensen) af Peter Ussing, dansk skoledirektør.

Personlig Kultur af C. Lambek, dansk skolemand (med indledning af Peter Ussing).

Danmarks Retsforbund af Kr. Kolding, dansk højskolelærer.

Progress and Poverty (på engelsk) af Henry George.

Ret og uret af Severin Christensen, dansk læge og retsfilosof.

Hver bestilling vedlægges gratis to pjecer: ”Jordens bedste løsning” og ”Jordrenten din fødselsgave”

bringes ind i systemet så de også kan downloades.++ der findes en masse godt på Retslib. forum

Forlaget Fritanken har flg. ny-udgivelser, som kan købes i boghandlen (prisen i parentes):eller bestilles på tlf. 21 51 54 32,

Henry George: Fremskridt og fattigdom (168,-)

Henry George: En forvirret filosof (198,-) PS. Fantastisk bog.

Henry George: Den nationaløkonomiske videnskab (148,-)

Severin Christensen: Retsstaten (168.-)

Thomas Paine: Menneskets rettigheder (128,-)

Knud Tholstrup: Erindringer (128,-) PS. kendt som direktør/ejer af ”Kosangas” og som retsstatsmand.

AKTUELT FRA RETSFORBUNDET.

Der er afholdt generalforsamling i Retsforbundet søndag d. 28. april 2024 på Askov Højskole. Her meddeles et forkortet referat.

Efter en god frokost i højskolens spisesal, forlagdes mødet til ”Schrøders Stue” – opkaldt efter Askov Højskoles legendariske forstander årene 1865-1906 Ludvig Schrøder, som i øvrigt havde et tæt samarbejde med den kendte norske georgist Viggo Ullmann. I disse smukke omgivelser og med alle Askovs kendte forstandere hængende på væggen som tilskuere startede vi mødet med tre korte oplæg fra Lars Rindsig, Poul Gerhardt Kristiansen og Thorkil Sohn om ”Retsforbundets fremtidige arbejde med at oplyse om vore ideer og skaffe tilslutning hertil”.

Her gives i ultrakort form hovedtrækkene i de tre oplæg

Lars Rindsig sammenlignede Retsforbundets yderst beskedne økonomiske og menneskelige resurser med, hvad de øvrige partier kan mobilisere. Og påviste derved de enorme vanskeligheder, der ligger i overhovedet at få vore synspunkter bemærket og dermed betragtet som af noget af betydning i offentligheden, i medierne, blandt politikerne osv. OK

Thorkil Sohn fremhævede, at det aldrig kan være forkert at kæmpe for det; man finder rigtigt med de kræfter, man kan afse – uanset om det fører til noget.

Poul Gerhardt Kristiansen henviste især til de historiske forhold tilbage til Retsforbundets stiftelse i 1919, hvor vi startede arbejdet på et lignende grundlag, som det, vi nu forsøger. Og dengang førte det til, at partiet fik betydning og i årtier havde indflydelse og sad i Folketinget.

Forsamlingen var herefter enige om at tildele Ebbe Nygaard tid til at ”opføre” en happening om indkomstskattens skadelige virkninger, nemlig hvordan den kraftigt øger prisen på alt muligt, herunder f.eks. byggeri, som så må lånefinansieres med kraftige oppustede beløb. En happening, som skal anvendes på Folkemødet på Bornholm.

Der var en livlig efterfølgende debat, som ikke her skal refereres; men som flere efterfølgende både på selve mødet og senere i mails til Retsforbundet har betegnet som både nyttige og konstruktive,

Herefter afholdes den formelle generalforsamling:

Dirigent Mette Langdal. Referent: Vagn Christensen. Mette konkluderede at Generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

Bestyrelsens beretning:

Da formanden Jørgen Ganshorn ikke kunne komme, overtog Thorkil beretningen.

Et kort sammendrag af bestyrelsens beretning:

Generalforsamlingen i 2023 samt de fire afholdte bestyrelsesmøder blev kort gennemgået.

De vigtigste ting i årets løb var flg.

Retsliberalt Nyhedsbrev og Retsforbundets Nyhedsbrev blev sammenlagt til et nyt tidsskrift med navnet ”Ret og Frihed” – Retsforbundets gl. bladnavn i umindelige tider. Skriftet udsendes ca. 5 gange årligt til ca. 700 ”abonnenter” (medlemmer, interesserede, medier, skoler mv.)

Der er udarbejdet og trykt hvervepjece i stor og lille udgave, i alt 2.000 eksemplarer, hvoraf godt halvdelen er uddelt.

Det er besluttet, at hjemmesiden (der er fra ”partitiden”) skal rettes til, da vi pt. arbejder som en forening.

Der er udarbejdet budget for 2024, hvor der er afsat penge til ”Ret og Frihed”, til hjemmesiden og til deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2024

Generalforsamlingen godkendte beretningen.

Regnskab for 2023.

Regnskabet er godkendt af revisorerne.

Årets overskud på driften er ca. 9 t. kr.

Regnskabet udviste en positiv tilgang af midler fra investeringer, som pt. er på i alt ca. 1.391 t. kr. Ejendommen er bogført til 250 t. kr., men har en andelsværdi på knap 3. mil. kr. Kassereren konstaterede, at vi kunne fortsætte til evig tid, hvis investeringernes gode udvikling fortsætter.

Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Budget for 2024.

Kontingent uændret 100 kr.

Bestyrelsen beslutter fremtiden for ejendommen Lyngbyvej 42.

Diskussion om investeringer så som aktier, Bitcoin mv. Der var mange gode forslag som bestyrelsen I samråd med vore økonomiske rådgivere arbejder videre med.

Generalforsamlingen godkendte budgettet.

Genvalgt: Jørgen Ganshorn – Sigurd Kristensen – Thorkil Sohn – Poul Gerhard Kristiansen – Martin Sørensen – Brian Jaminson – Leif G. Andreasen – Vagn Christensen. Nyvalgt: Erik Raun – Ole Kaup

Valg af 2 revisorer.

Ove Tuen og Per Møller Andersen genvalg

7. Behandling af indkomne forslag.

Ingen

8. Evt.

Kaffe – herudover forekom intet under evt.

Desuden er der afholdt bestyrelsesmøde i Retsforbundet søndag d. 26. maj 2024 i Stenderup ved Haderslev. Her meddeles et forkortet referat.

1. Konstituering.

Bestyrelsen konstituerede sig uændret med Jørgen Ganshorn som formand, Sigurd Kristensen som næstformand og Thorkil Sohn som kasserer og sekretær. Desuden valgtes Erik Ravn til en ny post som leder af ungdomsarbejdet. De fire nævnte udgør tillige Retsforbundets forretningsudvalg (vedr. den daglige drift)

2. Ret og Frihed nr. 22 og ny hjemmeside mv.

Udkast til begge dele forelå. ”Ret og Frihed” udsendes til medlemmer og interesserede i papirform . Senere kontaktes disse modtagere pt. tlf. for en opfølgende snak om dette og andet vedr. Retsforbundet. Den ny hjemmeside gøres færdig hen over sommeren. Den nuværende hjemmeside præsenterer ikke foreningen korrekt, da den stammer fra tiden før reorganiseringen/relanceringen af Retsforbundet som en forening.

3. Økonomi.

Økonomien kører som budgetteret. Retsforbundet er blevet opfordret til at udnævne yderligere et medlem til bestyrelsen i fonden bag ”Gungårds arv ”. Valg blev Thorkil Sohn, I øvrigt er vi repræsenteret med Poul Gerhardt Kristiansen og Lars Rindsig.