Indholdsfortegnelse
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan opstod Retsforbundet?
Retsforbundet opstod i 1919 i opposition til det eksisterende partisystem. Retsforbundet var især imod den særinteressepolitik eller klassepolitik, som de forskellige partier var baseret på. En række mennesker med forskellig baggrund dannede Retsforbundet – i første omgang ikke som politisk parti, men efter nogle år besluttede man at stille op til valg til Folketinget og Landstinget, da det ikke var muligt at trænge igennem hos de eksisterende partier som folkelig bevægelse.
Hvad er Retsforbundets vision for samfundet?
Retsforbundets vision er et samfund baseret på størst mulig personlig frihed. Et samfund hvor vi alle har de bedste muligheder for selv at forme vores egen tilværelse, kun begrænset af andres lige så store ret til at forme deres tilværelse. Vi mener, at vi alle har lige stor ret til at være her, og bør stilles lige, hvad angår adgang til job, uddannelse og bolig. Vi ønsker et bæredygtigt samfund, hvor vi beskytter klimaet, naturen og dens ressourcer. Et samfund hvor vi alle har et fælles ansvar for vore medmennesker og den verden, vi lever i.
Vi kan skabe et samfund med lige muligheder for alle, men det kræver en retfærdig fordeling af vore fælles værdier; både de værdier naturen giver os og de værdier vi mennesker har skabt og skaber i fællesskab.
Hvilken ideologi er Retsforbundets politik baseret på?
På den ene side er Retsforbundets politik baseret på de danske retsfilosoffers tro på mennesket og dets evne til som individ at løse sine egne problemer, og i frivilligt fællesskab med andre at kunne løse de opgaver, der angår hele samfundet.
På den anden side er Retsforbundets politik ideologisk baseret på den amerikanske økonom Henry George’s tanker om at udrydde fattigdom igennem en mere retfærdig fordeling af de værdier, som er skabt af naturen og af os alle sammen i fælleskab. Denne fordelingsidé kaldes også for retsliberalisme og dens tilhængere for retsliberale, hvilket skal ses i modsætning til den socialliberale fordelingspolitik, der ses som uretfærdig og virkningsløs.
Tilhængere af Henry George’s idéer kaldes også ofte georgister, og ideologien for georgisme. I moderne sprogbrug bruges også internationalt udtrykket ‘geoisme’, med vægt på den omsorg for bæredygtig global sammenhæng, som er en konsekvens af George’s idéer.
Hvad er Retsforbundets mærkesager?
Fuld grundskyld
Vi vil øge grundskylden (beskatning af ejerskab til jord) og reducere indkomstbeskatningen tilsvarende. Derved vil vi gennemføre en økonomisk omfordeling, som betyder at vi får en mere effektiv økonomi, og samtidig undgår nye prisbobler, som skaber krise, arbejdsløshed og en ulige fordeling af ejere og lejere og mellem generationerne.
Bæredygtighed
Vore naturrigdomme tilhører os alle i fællesskab, og vi har et fælles ansvar for at bevare dem for at sikre ressourcer for vore efterkommere. Vi vil sikre en bæredygtig udvikling, ved igennem vores fordelingspolitik at øge incitamentet til den bedst mulige, effektive produktion og udnyttelse af by- og landområder. Vi vil undgå ressourcespild og unødig stress og jag, reducere belastningen af vores klima, og gøre endeligt op med idéen om grænseløs vækst, der ødelægger vore livsvilkår.
Et selvstændigt Danmark – udenfor EU
Retsforbundet ser EU som en barriere for et ægte folkestyre og for en ægte, fri verdenshandel. Vi ønsker derfor dansk selvbestemmelse og et åbent internationalt samarbejde med respekt for hinandens forskelligheder, ikke mindst til gavn for udviklingslandene. Omdrejningspunktet skal være et styrket FN, OSCE, EFTA og nordisk samarbejde. Verden er større end EU.
Anstændig behandling af flygtninge
Retsforbundet ønsker en flygtninge-og integrationspolitik, som anerkender retten til en menneskeværdig tilværelse, og som sikrer, at Danmark tager sin andel af de mennesker, der af den ene eller anden grund af afskåret fra en sådan. Globalt vil vi arbejde for at bekæmpe de årsager, der er til, at folk flygter – krig, tyranni og uretfærdighed, og arbejde for global økonomisk retfærdighed.
Frihed til personlig udfoldelse
Enhver skal have mulighed for frit at forme sin egen tilværelse, så længe denne finder sted i respekt for andre menneskers mulighed for det samme. Samfundet skal ikke blande sig i den enkeltes valg af uddannelse, påklædning eller måde at bo eller leve på. Vi går ind for fri konkurrence og fri handel, men bryder os ikke om monopoler, og vil stå vagt om ytringsfriheden.
Et forbedret folkestyre
Vi mener, der er brug for en yderligere demokratisering af folkestyret, så borgerne inddrages gennem en demokratisk valglov og folkeafstemninger. Vi ønsker et opgør med den fastlåste blokpolitik og leflen for folkestemninger – men et folkestyre med selvbestemmelse og autonomi, præget af respektfulde og ligeværdige udvekslinger.
Hvad er grundskyld?
Grundskyld er en afgift på værdien af beliggenheder, i økonomisk sprogbrug også kaldet jordrenten. Grundskylden er med andre ord en årlig jordleje eller afgift, som skal betales af grundejerne til vores fælles kasse for at få lov til at bruge et bestemt jordareal eller bo et bestemt sted. I dag går værdistigninger på attraktive beliggenheder, som er skabt af naturen eller af fælles økonomiske investeringer i samfundet, i private lommer.
Ved at øge grundskylden kommer de naturgivne og samfundskabte fordele ved værdistigningerne alle til gode – også de unge og lejerne. Vi får en retfærdig fordeling – og til gengæld kan skatten på den enkeltes arbejdsindsats sættes ned.
Hvad er en magistratregering?
Det er en regeringsform, hvor alle udvalgsberettigede partier er repræsenteret efter størrelse. Det giver partier og politikere mulighed for at bevare egen identitet og tillid hos vælgerne, fordi de kan stemme frit og markere sig i enkeltsager – helt i Grundlovens ånd.
Hvordan vil I bære jer ad med at blive opstillingsberettigede?
Vi er i gang med en opbygning af tilslutningen til partiet, så vi bliver endnu flere aktive medlemmer. Vi forsøger også at få vores politiske synspunkter, som er lynende aktuelle, synliggjort i medierne, herunder de sociale medier. Parallelt presser vi politikerne for en ændring af de dyre, bureaukratiske regler for indsamling af underskrifter for at blive opstillingsberettiget. Vi presser også på for at få en digitalisering gennemført på dette område, så det også bliver muligt at indsamle underskrifter via nettet.
Hvad betyder bæredygtighed for jer?
Et bæredygtigt samfund er et samfund, der ikke medfører en belastning af natur, klima og ressourcer ud over, hvad disse kan bære. Et bæredygtigt samfund er et samfund, hvor vi har tid til hinanden, og ikke skal stresse og jage, for at arbejde udover hvad vores egen tilværelse kan bære. Det er en verden uden overforbrug og ressourcespild, hvor vi hver især kan gøre og gør vores bedste for at få verdens ender til hænge sammen.
Vi skal investere i teknologi, der kan udnytte bæredygtige energiformer og skabe grundlaget for en klimavenlig tilværelse. Ambitionerne på det område skal være langt højere end idag.
Globalt og via FN skal der gennemføres afgifter på de globale ressourcer og miljøbelastende transportformer. De globale afgifter skal via FN gå til udvikling og miljø-og klimaprojekter.
