Retsforbundet mener, at der er brug for en yderligere demokratisering af det danske folkestyre, så borgerne inddrages, bl.a. gennem flere folkeafstemninger. Det skal være langt mindre besværligt at etablere nye politiske partier og at opnå opstilling til valg, f.eks. til Folketinget, f.eks. igennem elektronisk indsamling af vælgererklæringer.
Retsforbundet er tilhænger af nærdemokrati, hvor borgerne involveres direkte. Derfor er vi modstandere af den udvikling, hvor EU-institutionerne får mere og mere magt. Vi vil have, at det er den danske befolkning, der gennem folketinget træffer beslutningerne i Danmark.
Retsforbundet vil en anstændig og værdig flygtninge- og integrationspolitik.
Det er Retsforbundets grundsynspunkt, at alle er født lige og har lige stor ret til jordens ressourcer og en værdig tilværelse. Vi arbejder derfor globalt for at modvirke de årsager der er til at folk flygter – som for eksempel fattigdom, krig og undertrykkelse.
Retsforbundet har været med til at sætte miljøet på den politiske dagsorden i Danmark. Vi var det første danske parti, der formulerede en miljøpolitik. Vi vil også være de sidste til at give køb på beskyttelsen af vores miljø for at score kortsigtede gevinster – på kommende generationers bekostning.
Vi har derfor brug for en gennemgribende reform af de offentlige indtægter og udgifter.
Vores vision er et samfund, der er baseret på størst mulig personlig frihed, uden at denne går ud over andres ret til samme. Et samfund hvor alle har de bedste muligheder for selv at forme sin egen tilværelse.
Retsforbundet ønsker at medvirke til at skabe en bæredygtig fremtid for Danmark – som er baseret på, at vi alle har lige stor ret til at være her.
Folk i almindelighed og politikere i særdeleshed har en forbløffede evne til at få øje på mindre uretfærdigheder og problemer, samtidigt med, at de grundlæggende uretfærdigheder og problemer overses. Og ofte er det de grundlæggende forhold, der skaber de dagligdags symptomer, således at døgnets politiske løsninger i høj grad minder om en dårlig læges forsøg på at angribe symptomerne frem for selve sygdommen.
Det er et stort problem, at samfundets indtægter næsten udelukkende baseres på skatter og afgifter, der rammer produktion og arbejde, samtidigt med, at arbejdsfrie indtægter, der hidrører fra Danmarks natur- og samfundsskabte fælles resurser, indkasseres af private stort set uden at være beskattede.
Det er den omvendte verden. Den onde ler og den gode græder. Den dygtige, der kan ”få to aks til at gro, hvor andre kun kan få et til at gro” og dermed gavner både sig selv og andre uden at skade nogen, straffes for sin ”frækhed” af skatteministeriet – mens arbejdsfri og dermed ufortjent udbytte, går næsten ubeskattet i private lommer. At disse indtægter er enorme fremgår med al tydelighed af PRISEN PÅ JORD (BELIGGENHED) og ADGANG TIL NATURENS RÅVARER, der netop er udtryk for værdien af at kunne tilegne sig disse arbejdsfri penge.
Giv mig privat ejendomsret til jorden!
“Så vil jeg nemlig påtage mig at gøre alle jordens mennesker til mine slaver – måske ikke akkurat til trældyr – men alligevel til slaver. Jeg ville jo ikke være rigtig klog, hvis jeg gjorde dem til trældyr, for så ville jeg være nødt til at give dem medikamenter, når de var syge og piske dem frem til arbejdet, når de var dovne.